15/02/2025 0 Kommentarer
Flensborg Bach-Chor Bachs H-mol messe
Flensborg Bach-Chor Bachs H-mol messe

Koncert i Løgumkloster kirke fredag d. 30 maj 2025 kl. 19.30 med Johann Sebastian Bach: H- mol messe. Det bliver et brag af en koncert når Flensburger Bach-chor, Concerto Farinelli, solister og dirigent Matthias Janz opfører dette storslåede værk
Pris: 150 kr. Billetter kan købes ved indgangen eller ved dette link (kommer senere)
Flensburger Bach- Chor fejrer i dette år 50 års jubilæum med deres dirigent, Mathias Janz. Koret består af omkring 80 sangere og er, ligesom dets dirigent, kendt langt udover Flensborgs bygrænser, hvor koret har opført mange betydningsfulde korværker i ind og udland. Sammen med Mathias Janz blev koret i 2013 hædret med Brahms- prisen af Brahms- Gesellschaft Scleswig -Holstein. I alle årene har koret og dens dirigent også medvirket ved talrige koncerter, særligt med Sønderjyllands Symfoniorkester, både syd og nord for grænsen.
Derfor er Flensburger Bach:Chor også meget glade for at kunne fejre 50 års jubilæet sammen med Mathias Janz, med koncerter både nord og syd for grænsen.
Således markeres jubilæet blandt andet med Bachs monumentale H - mol messe, komponistens sidste store kirkemusik- værk i Løgumkloster kirke, fredag d. 30 maj 2025 kl. 19.30.
J.S. Bachs H- mol messe betegnes som en genistreg, der opsamler hele mesterens virke som kirkemusiker, hvor sangsolister, kor og orkester smelter sammen og forener det jordiske med det guddommelige. Bach fornemmede nok at hans tid var ved at rinde ud, da han arbejdede på sin messe i 1740`erne. Derfor blev værket en opsummering af hans lange livs musikalske landvindinger. Et musikalsk testamente over den store komponists genialitet. Bach nåede aldrig selv at høre storværket klinge i sin helhed, men ved uropførelsen mange årtier senere betegnede kritikere værket som "Mesterstykket fra den største af alle inden for den harmoniske kunst".
Kor: Flensburger Bach- Chor
Orkester: Concerto Farinelli, med historiske intrumenter.
Solister:
Hanna Zumsande, sopran
Juliane Sandberger, alt
Florian Sievers, tenor
Daniel Ochoa, bas
Dirigent: Mathias Janz
Kom og hør dette fantastiske værk.
Kommentarer