Oplev Kirken

Om Løgumkloster Kirke

Over det flade landskab tårner Løgumkloster Kirke sig op med den korsformede bygning og den delvist bevarede østfløj af klosteret.

Løgumkloster Kirke er opført ca. 1225 – 1325. I løbet af denne periode skiftede stilen fra romansk til gotisk byggestil. Man begyndte med østgavlen bag højaltret, som var det helligste sted i kirken. Derfor er vinduerne i østgavlen romanske, dvs. rundbuede. Da byggeriet blev færdiggjort i vestgavlen 100 år senere, fik vinduerne her spidsbuede, gotiske vinduer.

Læs mere om kirken - fold teksten ud ved at klikke her

Kirken er bygget af lokale byggematerialer. Munkestenene er fremstillet af ler fra Løgumbjerge nordvest for Løgumkloster, soklen af kampesten fra marker på egnen, og kalken er brændt af muslingeskaller fra Vadehavet.
Kirkens ydre er velbevaret, men i forbindelse med restaureringer er der sket nogle ændringer. Tagrytteren over korsskæringen er fra restaureringen i 1920´erne. Her hænger kirkens to klokker fra 1925 samt en lille klokke fra 1492, der lyder hver time.
Over den nuværende hovedindgang, som bruges ved gudstjenester, kirkelige handlinger og koncerter, sidder et bronzerelief, der forestiller korsfæstelsen. Relieffet er udført af Per Kirkeby 2015.
Kirken fungerede som klosterkirke frem til midten af 1500-tallet og blev derefter overtaget af den verdslige øvrighed, skiftevis hertugerne på Gottorp Slot i Slesvig og den danske konge. De gottorpske hertuger byggede det renæssanceslot, der ligger vest for kirken, og de brugte også kirken.
Først i 1739 blev den sognekirke for indbyggerne i Løgumkloster, som indtil da havde gået i kirke i Nr. Løgum Kirke.
Kirken er blevet restaureret flere gange, senest i 2014-15 ved arkitekt Jørgen Overbys Tegnestue, Gram.

Kirkens indre
I dag fungerer Løgumkloster Kirke som en almindelig sognekirke, hvor menigheden kommer til gudstjenester, barnedåb, bryllupper, begravelser, koncerter osv.
I klostertiden blev kirken brugt på en anden måde.
Om dagen kom munkene ind i kirken gennem processionsdøren ud til klostret. Om natten gik de ned ad nattrappen fra sovesalen.
Munkene brugte kirken til sang døgnet rundt i forbindelse med tidebønner og messer. Otte gange i døgnet mødte man til tidebønner i munkekoret, kirkens østlige del af kirken med højaltret og korsskæringen. Lægbrødrene kun havde adgang til den vestlige del af kirken. De kom ind gennem lægbrødredøren i vestgavlen.
Den nuværende hovedindgang var i klostertiden dødedøren, hvorigennem de afdøde munke blev ført ud til kirkegården.
Kirken er opdelt i højkoret mod øst, korsskæringen ud for hovedindgangen, hovedskibet med sideskibe mod vest samt flere sidekapeller.

Gå på opdagelse i historien

Helligkorsgruppen

I korbuen ses helligkorsgruppen: Et krucifiks fra 1300-1350 samt to nyere figurer, Maria og Johannes.

I middelalderen har krucifikset sikkert været placeret over lægbrødrenes alter i den vestlige del af kirken, derfor kaldes det også lægmandskrucifikset.

Relikvieskab

Relikvieskabet fra o. 1325 i korets nordvæg har oprindelig formodentlig rummet rester af de hellige kvinder og mænd, som ses på lågernes indersider.

Monstransskab

Monstransskabet i korets nordvæg har rummet en beholder, monstransen, hvori man opbevarede brød og vin.

Celebrantstol

Celebrantstolen fra o. 1325 ved korets sydvæg blev brugt af de præster og munke, der stod for messen. Under klapsæderne er der en konsol (latin ”misericordia” – barmhjertighed), som munkene kunne læne sig op ad, når de forrettede messen.

Munkestole

I sidekapellerne mod øst er de bevarede munkestole, udført 1502-14, opstillet. De har i klostertiden dannet siderne i munkekoret, munkenes afsnit af kirken i korsskæringen og øverste del af hovedskibet.

Lektorium

På orgelpulpituret i nordre korsarm sidder et panel fra begyndelsen af 1500-tallet med udskårne figurer, der forestiller Kristus og de tolv apostle. Det har været en del af et lektorium, en læsetribune, formodentlig brugt ved helligkorsalteret mellem munkenes og lægbrødrenes del af kirken. Det har siden 1923 været brugt som orgelpulpitur.

Kalkmalerier

Der er nogle få kalkmalerier i kirken. De ældste er fra 1300-tallet. De ses på hvælvet over hovedskibet, hvor der flere steder er malet geometriske mønstre og bladudsmykning. På vestsiden af den vestlige hvælvingsbue ses et lille hoved samt bogstaverne A og O (Alfa og Omega). På hovedskibets nordvæg ses den franske lilje, et Mariasymbol. Alle cistercienserkirker var viet til Jomfru Maria.

I den vestlige ende af sideskibet mod syd ses et kalkmaleri af Sankt Jørgen (Skt. Georg) fra ca. 1400/1510. Her har der formodentlig været et Sankt Jørgensalter.

Skulpturer

På hovedskibets vestligste piller er der to træskulpturer. De har sikkert udsmykket tidligere sidealtre. Mod nord er det Anna Selvtredje (o. 1500), dvs. Jomfru Marias mor Anna, Jomfru Maria og Jesusbarnet. Mod syd en såkaldt Pieta (1520/30), Maria med den døde Jesus.

I kapellet mod sydøst er der en tidligere sidealterfigur, Kristus som smertensmand (1520/30).

På sydvæggen mod sakristiet ses en skulptur (ca. 1500), som forestiller enten Benedikt af Nursia eller Bernhard af Clairvaux.

I sakristiet ses to figurer, Gud Fader (1420/30) og Maria med barnet (1420/30).

Prædikestol

Prædikestolen er formodentlig fremstillet i Tønder 1580. Den bærer relieffer, der viser dyderne.

Prædikestolen er blevet meget ændret ved senere restaureringer.

Døbefont

Døbefonten fra 1704 i træ med englefigurer er det eneste stykke barokinventar i kirken. På dåbshimlen skildres Jesu dåb.

Altertavle

Altertavlen er fra slutningen af 1400-tallet. Den stammer oprindelig fra Jerne Kirke ved Esbjerg, men blev overflyttet til Løgumkloster Kirke ved restaureringen i 1920´erne. På tavlen ses i midten Gud Fader med den døde Kristus, til venstre Jomfru Maria med Jesusbarnet og til højre Biskop Martin af Tours, ham med Mortensdag. På sidefløjene ses apostlene.

Den oprindelige middelalderlige alterbordsforside er bevaret og befinder sig på Nationalmuseet.

Mindetavle

I det nordvestlige kapel hænger en mindetavle for 67 faldne soldater fra Løgumkloster Sogn i Første Verdenskrig.

Nyt interiør

Kirkens nyeste inventar, kirkebænke og øvrige møbler, alterskranke og lysekroner, blev fremstillet i forbindelse med kirkens restaurering 2014-15.

Orgel

Orglet har 47 stemmer. Det blev bygget af Marcussens Orgelbyggeri i Aabenraa 1969 og er i forbindelse med restaureringen af kirken i 2015 blev ombygget, udvidet og har fået ny facade. På begge sider af orglet ses glasmosaikker, udført 2015 af Per Kirkeby.

”Hav ham i tankerne på alle dine veje, så vil han jævne dine stier.”

Ordsprogenes bog 3:6