16/12/2024 0 Kommentarer
Koncert - Den Danske Salmeduo
Koncert - Den Danske Salmeduo
Den Danske Salmeduo
"Instrumentalt kammerspil af fineste karat"
Torsdag den 20. marts 2025 kl. 19.30
i Løgumkloster Kirke
En koncert med Den Danske Salmeduo er en medrivende rejse gennem århundreders kirkemusik. Duoen laver stemningsfulde nyfortolkninger af danske salmer, i et frugtbart møde mellem den nordiske folketones enkelhed, den klassiske musiktraditions nænsomhed og den amerikanske jazztraditions legende improvisationer.
Den Danske Salmeduo er Hans Esbjerg på klaver og Christian Vuust på saxofon og klarinet. Duoen har siden 1996 givet over 600 koncerter i kirker og på spillesteder, og har syv anmelderroste cd'er bag sig. Den røde tråd er de utrolig smukke og livskraftige salmer, som den danske musiktradition er beriget med - med melodier og harmonier enhver moderne komponist kan misunde. Mange af disse salmer har været en del af almindelige danskeres hverdag i hundreder af år. Med andre ord er salmerne danske klassikere, sange der bliver stående. Den Danske Salmeduo har lavet en række spændende nye bud på hvordan disse sange kan spilles - med respekt for det musikalske udgangspunkt og fornemmelse for den tekstlige baggrund. Duoen modtog i 2024 Mette Madsens kunstneriske hæderslegat for at have "bidraget til at give den danske salmetradition nyt åndedrag og musikalsk liv".
Christian Vuust (f. 1964) er saxofonist, klarinettist og komponist. Docent ved Det Jyske Musikkonservatorium. Modtager af Gaffelprisen (Danmarks ældste jazzpris). DMA-nomineret for sit album Urban Hymn. Har også spillet med Aaron Parks, Peter Laugesen, Pauseland m.fl.
Hans Esbjerg (f. 1967) er pianist, komponist og organist ved Christianskirken i Fredericia. Har i eget navn lavet albummet Pop’n’Jazz og har sammen med bassisten Jens Jefsen udgivet albummet Nice Noise Sweet Silence. Uddannet ved konservatorierne i Esbjerg og Aarhus.
Læs og lyt på www.dendanskesalmeduo.dk
Kommentarer